Ledelseskonferencen

Konferencen afholdes på Bygholm mandag d. 7. november 2022 

Moderator: Daniel Nyboe Andersen

Ændring 5. november: Mikkel Toxvig er blevet syg. Derfor udgår hans foredrag og programmet er justeret med nedenstående tider. Formiddagsprogrammet er uændret, men Henrik Tingleff og Søren Brostrøm har fået lidt ekstra tid om eftermiddagen og så slutter vi dagen 15 minutter tidligere end oprindeligt annonceret.

Download opdateret program pdf

9.15 Velkommen

9.20 – 10.05 Effektiv kommunikation i en krisetid – fra corona til klima og andre kriser!
Michael Bang Petersen
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, leder af HOPE-projektet, rådgiver for Sundhedsstyrelsen og regeringen under coronakrisen samt modtager af Dannebrogsordenen og Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris.

10.05 – 10.25 Pause

10.25 – 11.10 Lederens vejgreb – genopdag den formelle organisations betydning!
Signe Vikkelsø
Professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School (CBS), akademisk leder af CBS Leadership, tidligere institutleder og leder af flere større forskningsprojekter med fokus på ledelsesdilemmaer og formel organisering samt forfatter til bl.a. Ledelsesdilemmaer og kunsten at navigere i moderne ledelse (2018).

11.10 – 11.30 Pause

11.30 – 12.15 Genstart fælleskabet – ledelse af det gode teamsamarbejde!
Stine Reintoft
Cand. psych. aut, erhvervspsykolog, forfatter til den anmelderroste bog Genstart Fællesskabet (2021) samt mange års erfaring med at understøtte trivsel, samarbejde og arbejdsglæde, herunder som rådgiver og opgaveløser for bl.a. Ørsted, Folketinget, Rigspolitiet og Københavns Universitet.

12.15 – 13.15 Frokost

13.15 – 14.10 Når flokdyret fejler – hvorfor kloge ledere træffer ukloge beslutninger?
Henrik Tingleff
Psykolog, internationalt efterspurgt foredragsholder, underviser og rådgiver inden for alt der handler om at forstå og påvirke mennesker og menneskers adfærd. Desuden kendt som vært på Radio4 og forfatter til flere bestsellerbøger, herunder Hjernen på overarbejde (2018) og ikke mindst bestselleren Når Flokdyret Fejler – hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger (2022).

14.10 – 14.35 Pause

14.35 – 15.30 Tillid – svært at opbygge, let at miste!
Søren Brostrøm
Speciallæge og ph.d. fra Københavns Universitet, direktør for Sundhedsstyrelsen, master i offentlig ledelse (MPA) fra CBS, diplomuddannelse Senior Manager in Government (SMG) fra Harvard Kennedy School of Government og medlem af bestyrelsen i Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

15.30 Tak for i dag – og på gensyn!

Skøn mad med fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og din sundhed

Scandic Bygholm Park byder på skøn og nærende mad på konferencedagen. Alt mad serveres under nøje hensyntagen til hygiejne, og i overensstemmelse med gældende retningslinjer i forhold til Covid-19. Der er fokus på gode, bæredygtige råvarer, som udvælges med omtanke for dyrevelfærd, miljø og sundhed.

Morgen/Formiddag: Du tilbydes en energigivende og sund start på dagen med f.eks. frisk frugt, yoghurt/skyr, smoothies og en friskbagt croissant.

Frokost: Du bydes på en varieret og skøn frokostmenu inspireret af årstidens råvarer.

Eftermiddag: Der serveres et udvalg af både sunde lækkerier og søde fristelser, så det høje energiniveau holder helt frem til slutningen af konferencedagen.

Hele dagen: Frisk vand, bæredygtig økologisk kaffe samt te er let tilgængeligt hele dagen.