Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 26. november 2024, hvor Ledelseskonferencen afholdes i de flotte rammer i ODEON i Odense. Du kan tilmelde dig her.
Ledelseskonferencen Offentlig Ledelse 2024 henvender sig hvert år til alle ledere i den offentlige sektor. I 2023 deltog samlet cirka 1000 offentlige ledere fordelt på årets to konferencer, forår (juni) og efterår (november). Se stemningsrapport her.
Vi har igen sammensat et stærkt team af oplægsholdere – dygtige formidlere med noget på hjerte! Programmet byder på forskningsbaserede og skarpe analyser af samfundsudviklinger, aktuelle ledelsesudfordringer samt flere forskellige perspektiver på mulige tiltag og løsninger i praksis.
Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til en faglig dag i selskab med dette hold af oplægsholdere:
At lede med tillid som kompas: Hvordan styrker du tilliden og undgår faldgruber?
Tina Øllgaard Bentzen
Lektor på Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet og forsker i offentlig styring og ledelse. Forfatter til Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer (2028) samt Samskabt styring – nye veje til afbureukratisering (2020) og 2023-vinder af Cranets HR-forskerpris for formidlingen af artiklen Tripod of trust, udgivet i Public Management Review.
Hvem passer på chefen: Hvordan sikres din trivsel – og hvem har ansvaret?
Lill Palmblad
Erhvervspsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver, tidligere chef for Arbejdstilsynets Task Force for Psykisk Arbejdsmiljø samt ekstern lektor ved Københavns Universitet. Lill leder og faciliterer arbejdsmiljø- og ledelsesnetværk for EGN Danmark og sammen med erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen forfatter til bogen, Hvem passer på chefen (2024).
God ledelse i krig og fred: Fra overordnet ledelsesgrundlag til effektiv opgaveløsning
Henrik Rybjerg
Kontreadmiral og Chef for Søværnet samt tidl. chef for Forsvarsakademiet med ansvar for at uddanne ansatte på alle niveauer inden for militær ledelse, og hvor han bl.a. har været med til at ændre fokus fra ”lederen i centrum” til ”løsningen af opgaven i centrum”. Henrik har gennem sin lange karriere i Forsvaret bestridt en række operative stillinger til søs og topchefstillinger inden for ministerområdet.
6 nye ledelsesprincipper til at lede bedre – sammen og på tværs!
Anders Trillingsgaard
Ledelsesforsker, ph.d. og ledelsesrådgiver i konsulenthuset UKON, hvor han også er formand for ejerkredsen og chef for husets forskningsaktiviteter. Anders er forfatter til bøgerne Ledelsesteamet gentænkt (2015), Teamwork and Leadership Redefined (2021) og har været redaktør på bogen Feedback gentænkt (2017) samt senest den nye roste bog Meget Mere Ledelse – med de samme kræfter (2024).
I politikkens vold: Hvordan lykkes du som leder i en politisk styret organisation?
Peter Bjerre Mortensen
Professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Sammen med Jørgen Grønnegård Christensen forfatter til I politikkens vold. Offentlige lederes vilkår og muligheder (2016). Ekstern ekspert i Ledelseskommissionens arbejde samt medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.
Hvor bevæger Europa sig hen – og hvordan påvirker det dig som offentlig leder?
Lykke Friis
Direktør for Tænketanken Europa, bestyrelsesmedlem i Det Udenrigspolitiske Selskab, flittigt benyttet ekspert i de danske medier samt forfatter til en lang række bøger, herunder Tårernes Europa (2023). Lykke er tidl. Tysklandskorrespondent på Berlingske Tidende, forsker og prorektor ved Københavns Universitet samt klima-, energi- og ligestillingsminister.
Vi glæder os til at se dig!
Stemningsreportage optaget på Ledelseskonferencen 4. juni 2024
Hver dag går menneskelig kapacitet tabt i organisationer, fordi vi forstår ledelse som noget, ledere laver hver især og hver for sig. Leder vi derimod sammen, kan vi få gang i alles talent for ledelse og skabe meget mere arbejdsglæde og større organisatoriske resultater – uden at vi er nødt til at skabe helt nye organisatoriske strukturer, afvikle alle mulige ledere eller søsætte vilde eksperimenter.
En del af løsningen ligger i at udfordre traditionel ledelsestænkning og gå til ledelse først og fremmest som et samarbejde. Et samarbejde mellem ledere – og mellem ledere og medarbejdere. Du vil blive præsenteret for seks nye ledelsesprincipper, der bryder med traditionel ledelsestænkning. Og du får indsigt i hvordan I lykkes i jeres ledelsesteam – og lykkes med at arbejde på tværs, udenfor mandater og frigøre potentialet i alle medarbejdere. Foredraget bygger på Anders Trillingsgaards helt nye, anmelderroste bog, Meget mere ledelse – med de samme kræfter (2024) – og viser vej til konkrete handlinger, som I kan bruge i jeres hverdag.
Du får bl.a. svar på:
Anders Trillingsgaard er ph.d., autoriseret psykolog, forsker og ledelsesrådgiver i konsulenthuset UKON, hvor han også er formand for ejerkredsen og chef for husets forskningsaktiviteter. Anders er forfatter til bøgerne Ledelsesteamet gentænkt (2015), Teamwork and Leadership Redefined (2021) og har været redaktør på bogen Feedback gentænkt (2017) samt senest den nye roste bog Meget Mere Ledelse – med de samme kræfter (2024).
Ledelse i Forsvaret er at skabe vilkår for effektiv opgaveløsning. Opgaven er derfor i centrum for god ledelse – og opgaveløsningen er rettet mod fastsatte mål. Men hvordan kan et overordnet ledelsesgrundlag i en foranderlig verden omsættes til konkret ledelse i hverdagen i en større offentlig organisation som Søværnet, der både skal kunne indgå i krig og samtidig leve op til de mange krav, der stilles til enhver offentlig organisation?
I dette foredrag vil kontreadmiral og chef for Søværnet, Henrik Ryberg, fortælle om Forsvarets ledelsesgrundlag, som er bygget op omkring tre begreber: Føring, lederskab og styring. Foredraget går i dybden med, hvordan man som chef eller leder uanset niveau kan omsætte et prædefineret ledelsesgrundlag til god konkret ledelse indenfor egen organisation og derigennem opstille en enkel rammesætning i udlevelsen af de opstillede mål for udvikling i en foranderlig verden. Henrik trækker på teori såvel som praksiserfaring – og redegør for, hvordan han har udviklet sin egen måde at bedrive offentlig ledelse på i en organisation, der skal kunne rumme både virksomhedsledelse og risikoledelse.
Du får bl.a. svar på:
Henrik Ryberg er kontreadmiral og chef for Søværnet. Forinden har han i 5 år været chef for Forsvarsakademiet, som blandt andet har ansvaret for at uddanne Forsvarets ansatte på alle niveauer inden for militær ledelse. Han har gennem sin lange karriere i Forsvaret bestridt en række operative stillinger til søs og topchefstillinger inden for ministerområdet. Henrik har således arbejdet med ledelse på alle niveauer i Forsvaret i over 30 år og han har bl.a. været med til at ændre fokus fra ”lederen i centrum” til ”løsningen af opgaven i centrum”.
Ledelsesarbejde er fyldt med begejstring – og belastning. Hyppige forandringer, store forventninger og høje følelsesmæssige krav kan være overvældende. Og lederen står ofte alene og midt i det hele med ansvar for både resultater og andres trivsel. Det giver et højrisikoarbejdsmiljø, som kan bringe lederens egen trivsel i fare. Og lederes trivsel har samtidig direkte indflydelse på medarbejdernes arbejdsliv og resultater.
Ledere er som alle andre beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men det udmønter sig sjældent i konkrete strategiske indsatser. Der er er alt for lidt fokus på lederes arbejdsmiljø og trivsel. Hvad der belaster, og hvem der har ansvaret for lederens trivsel? Med baggrund i forskning samt mange års praktisk og faglig ledelseserfaring sætter Lill Palmblad sprog på det særlige ved lederjobbet og viser veje til alt det, som vi kan gøre for at ledere kan trives. Og nøglen til ledertrivsel findes ikke blot i lederen selv – strategisk forebyggelse og involvering af flere aktører i en fælles indsats er nødvendig.
Du får bl.a. svar på:
Lill Palmblad er erhvervspsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver, tidligere chef for Arbejdstilsynets Task Force for Psykisk Arbejdsmiljø samt ekstern lektor ved Københavns Universitet – og hun leder og faciliterer arbejdsmiljø- og ledelsesnetværk for EGN Danmark. Hun har i over 20 år arbejdet i og for organisationer med fokus på ledelse og ledertrivsel, komplekse arbejdsmiljøsager, organisationers interne arbejdsmiljøindsatser, samt forebyggelse og håndtering af stress på både organisatorisk og individuelt niveau. Lill er sammen med erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen forfatter til den helt nye bog, Hvem passer på chefen? (2024).
EU står over for den største krise siden Anden Verdenskrig – med krig i Ukraine og Mellemøsten, inflation, lav vækst og voksende polarisering. Modsat tidligere kriser er denne karakteriseret ved, at Tyskland også er i krise og ledes af en regering, der for længst har mistet sit flertal i meningsmålingerne. Samtidigt med at EU skal fastholde enigheden internt udfordres EU i stigende grad udefra, ikke mindst af Kina, men også af et USA, hvor Donald Trump igen spøger i kullisen. Oven i udefrakommende problemer kæmper EU også med medlemmer, såsom Polen og Ungarn, der pludselig sætter spørgsmålstegn ved en grundpille i vestlige demokratier, magtens tredeling.
I dette foredrag får du en højaktuel og skarp analyse af den europæiske situation: De store udfordringer vi står midt i – og hvordan det påvirker Danmark i sin helhed, alle offentlige organisationer og dig som offentlig leder. Med afsæt i sin rolle som EU- og Tysklandsekspert sætter Lykke Friis den nyeste udvikling i perspektiv, og giver sit bud på, hvor Europa er på vej hen – alt sammen krydret med humør, humor og anekdoter fra Lykkes tidligere rolle som klima, energi- og ligestillingsminister og hendes mange møder med toppolitikere og internationale kapaciteter.
Du får bl.a. svar på:
Lykke Friis er direktør for Tænketanken Europa og bestyrelsesmedlem i Det Udenrigspolitiske Selskab og flittigt benyttet ekspert i de danske medier, hvor hun ofte fungerer som kommentator og analytiker. Hun er forfatter til en lang række bøger, herunder Tårernes Europa (2023) – og vil senere i år atter være bogaktuel med en opdatering af Håbets Europa i 89 billeder (2024). Lykke har været Tysklandskorrespondent på Berlingske Tidende, forsker og prorektor ved Københavns Universitet samt klima-, energi- og ligestillingsminister.
Den danske offentlige sektors mange institutioner og myndigheder er i sidste instans politisk ledet, reguleret og styret. Peter Bjerre Mortensen giver i sit foredrag eksempler på, hvilke konsekvenser det politiske udgangspunkt har for, hvordan de offentlige ledere varetager ledelsesopgaven. Fokus vil særligt være på, hvordan det politiske udgangspunkt gør det svært, men også helt nødvendigt at arbejde med forpligtende ledelse.
Forpligtende ledelse indebærer bl.a., at medarbejderne kan regne med, at den linje, der bliver lagt, faktisk bliver fulgt og efterlevet. Det er ikke mindst væsentligt i disse år, hvor den offentlige sektor på mange områder står overfor svære omstillinger, hvor opgaver skal løses på nye måder, og hvor omverdenens forventninger og krav til opgaveløsningen stiger, imens der samtidig bliver færre medarbejdere til at løse opgaverne. Den politiske ledelse vil i den situation være fristet til at bøje af og forfølge kortsigtede politiske gevinster, hvilket udfordrer de offentlige lederes mulighed for forpligtende ledelse. Foredraget peger på, hvilke strategiske muligheder den offentlige leder har for at lykkes.
Du får bl.a. svar på:
Peter Bjerre Mortensen er professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Sammen med Jørgen Grønnegård Christensen har han skrevet bogen I politikkens vold. Offentlige lederes vilkår og muligheder (2016). Han har endvidere været inddraget som ekstern ekspert i Ledelseskommissionens arbejde og været medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.
Tillid smører samarbejde, innovation og fleksibilitet I organisationer. Tillid sparer os for unødige transaktionsomkostninger og gør det lettere for medarbejdere at løse opgaverne med høj kvalitet og effektivitet. Og så betyder høj tillid på arbejdspladsen, at det er lettere at tiltrække og engagere medarbejderne.
Lederen spiller en helt central rolle for tilliden på arbejdspladsen, og derfor vil dagens oplæg sætte fokus på kunsten at lede tillidsbaseret i en offentlig organisation. Tina Øllgaard Bentzen vil bl.a. invitere til dialog om hvordan vi skaber et konstruktivt samspil mellem tillid og den kontrol, som både kan undergrave tillid – men som også spiller en vigtig rolle for borgernes retssikkerhed, gennemsigtighed og ligebehandling. Derudover vil du kunne få indblik I hvad “tillidens” taburet er for noget – og hvordan du kan bruge den til at styrke tillid på din arbejdsplads.
Du får bl.a. svar på følgende:
Tina Øllgaard Bentzen er lektor på Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i offentlig styring og ledelse. Tina har i en årrække være optaget af hvordan tillid og kontrol spiller sammen i offentlige organisationer, og har bl.a. udgivet bøgerne Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer (2018) samt Samskabt styring – nye veje til afbureukratisering (2020). Tina vandt endvidere i 2023 Cranets HR-forskerpris for formidlingen af artiklen Tripod of trust, udgivet i Public Management Review.