Offentlig Ledelse 2022

Henrik Holt Larsen

Mellemlederens nye muligheder og udfordringer i en post-corona tid

Til trods for stærke rygter om, at mellemlederen er en truet dyreart, viser forskning og erfaring, at mellemlederens rolle aldrig har været vigtigere. Udover at lede nedad (medarbejderne), skal de også lede opad, på tværs og udad. Mellemlederen skal sammenbinde egen enhed med organisationens udviklingsretning samt bidrage til at organisationen udfylder sin samfundsmæssige rolle og være ambassadør herfor. Disse komplekse og dilemmafyldte krav gør mellemlederen til en nøglespiller, og dette er netop emnet for oplægget, når Henrik Holt Larsen deler ud af sin betydelige erfaring og solide viden på ledelsesområdet.

Henrik Holt Larsen

Henrik Holt Larsen er professor emeritus i Human Resource Management (HRM) ved CBS, Copenhagen Business School. Hans forskningsområde er strategisk HRM, kompetence- og talentudvikling, distanceledelse og –arbejde og organisatoriske udviklingsprocesser. Han har været involveret i talrige udviklingsprojekter i de fleste typer af offentlige organisationer. Herudover er Henrik Holt Larsen forfatter og medforfatter til en lang række bøger, bl.a. Klassisk og moderne organisationsteori (2014), Dilemmaledelse i praksis (2018), Håndbog for Mellemledere (2020) og God Ledelse (2021).

Foredraget vil bl.a. give svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan forenes organisatoriske rammevilkår med det mindset, som fagprofessionelle medarbejdere har?

• Hvordan udøves nærværende ledelse på distancen?

• Hvordan bruger mellemlederen sine tre vigtigste værktøjer: styrke medarbejdernes kompetence, engagement og arbejdsbetingelser?

James Høpner

Den uperfekte leder

I store dele af litteraturen om ledelse, såvel som i vores egne lederhoveder, er der skabt en forestilling om lederen som den klogeste og mest fremsynede. Den der har overblikket, ser alt, og kan tænke sig til de bedste løsninger. Desværre er det sjældent det, der kendetegner os mere gråtonede ledere. Os, der ikke står i spidsen for de store reformer, men som det meste af tiden henter vand til dem, der får mest sollys. De fleste af os er uperfekte ledere, der falder i benspænd, som er ret så menneskelige. Det betyder ikke, at vi er fortabte. Vi skal blot bruge lidt mere tid på at være til stede, hvor vi er, og ikke springe fra tue til tue, og så skal vi lade andre hjælpe os på vejen. Og, vigtigst af alt, gøre op med idealet om at blive perfekt. Vi skal selvfølgelig ikke bare sjuske eller klynke. Men vi skal være mere realistiske i vores blik på ledelse, og forstå at ledelse ikke kun handler om mennesker, men at det mere præcist handler om mennesker, der leder andre mennesker.

James Høpner

James Høpner har mange års ledelseserfaring og er efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Han er derudover bestyrelsesformand på Gotvedinstituttet og forfatter til en række bøger og artikler om ledelse, modstillinger og meningsskabelse. Blandt andet bøgerne, Modstillinger i ledelse (2017),
Meningskabelse, organisering og ledelse (med Sverri Hammer, 2019) samt senest den anmelderoste bog, Den uperfekte leder – meningsskabelse og benspænd i en verden på farten (2021), som har modtaget fem stjerner i Børsen.

Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:

• Hvilke forestillinger bærer vi ledere rundt på – og som ofte ligger et godt stykke fra de flestes hverdag?

• Hvilke typiske benspænd forhindrer os i at være de perfekte ledere, som vi stræber efter at være?

• Hvordan kan vi leve et bedre liv som uperfekte ledere ved at gøre op med idealerne, være mere nærværende og lade andre komme til fadet?

Kim Escherich

Ved du, hvad din leder ikke ved, om den digitale verden?

Ved du, hvad din leder ikke ved, om den digitale verden? Og ved du, hvad du ikke ved?

Vi er omgivet af digitalisering, kunstig intelligens og algoritmer – både privat og i arbejdssammenhæng. Og det kan være rigtig svært at gennemskue, hvem der egentlig har kontrollen. Hvad nu, når algoritmerne begynder at ændre den måde, hvorpå vi tager beslutninger, opfatter virkeligheden eller tilmed eroderer demokrati og menneskerettigheder. Dér skal vi måske holde op med at tale om digitalisering som et eviggyldigt gode, men i stedet fokusere på, hvordan teknologien påvirker vores menneskelighed, empati, sociale interaktioner, organisationer og kritiske tænkning – samt hvad det betyder for lederrollen?

I dette velformidlede foredrag vil du opleve at komme ud i afkrogene af digitalismen. Du vil blive forskrækket, forundret og fascineret, når du bliver udsat for en snert af et af de digitalt bevidsthedsudvidende og dannende dilemmaspil, som Kim Escherich efterhånden har trukket mere end 5.000 erhvervsledere og medarbejdere igennem. Det har nemlig vist sig at være en effektiv måde til at forstå dataetiske og teknologiske dilemmaer – men også en brugbar læring i, hvad det vil sige at være menneske. Og jo mere, digitalismen presser sig på, desto vigtigere er det, at vi forbliver mennesker.

Kim Esherich

Kim Escherich er innovationsarkitekt og teknologietisk rådgiver i escherich.biz, foredragsholder, forfatter, restauratør og digital dannelsesaktivist. Han har arbejdet mange år som innovator og meningsdanner omkring digitalisering og har været medgrundlægger af flere tænketanke og andre initiativer omkring humane aspekter af digitalisering, herunder folkeoplysningseksperimentariet Fremvirke og naturkoblingsinitiativet Muldiverset. Han er en del af lærerstaben hos SingularityU Nordic, har senest arbejdet for IBM som AI-Etisk Ombudsmand og før det, haft leder- og ekspertroller på europæisk plan. Senest redaktør og forfatter til den roste og yderst tidsaktuelle helt nye bog, Fra velfærdsstat til overvågningsstat – Algoritmernes magt i den offentlige forvaltning (2021). 

Foredraget vil bl.a. give svar på følgende spørgsmål:

• Hvad er det vi ikke ved, vi ikke ved, om konsekvenserne af digitaliseringen? 

• Hvordan skal organisationen digitalisere på etisk og ansvarlig vis?

• Hvordan skal vi opbygge personligt beredskab og dannelse til bedre at kunne forstå, og tage beslutninger i en algoritmisk verden?

Lotte Bøgh Andersen og Clara Siboni Lund

Ledelse af resiliens: Kan visioner og faglighed gå hånd i hånd både i hverdagen og under kriser?

Resiliens handler om at kunne ”komme igen” og fortsat opnå målsætningerne, og her er det vigtigt, at offentlige ledere kan sætte retning og rammer såvel som facilitere gode relationer og refleksion. Arbejdet med organisatorisk resiliens er særligt vigtigt i offentlige organisationer pga. de mange forskellige forståelser af, hvad der er (allermest) ønskværdigt for organisationen at opnå. Det gør det vigtigt for offentlige ledere at kunne omsætte og oversætte de politiske prioriteter til en meningsfuld retning for organisationen.

Under foredraget kommer vi bl.a. ind på, hvordan ledelse rettet mod resiliens kobler sig til såvel visionsledelse som faglig ledelse. Visionsledelse handler om at tydeliggøre, dele og fastholde billedet af den ønskværdige fremtid for organisationen, mens faglig ledelse handler om at facilitere en fælles forståelse af faglig kvalitet og forsøge at indfri denne i opgaveløsningen. Når ledere skaber overensstemmelse mellem organisatoriske målsætninger og professionelle normer, udvikler den faglig viden og aktiverer de professionelle normer og den faglige viden i opgaveløsningen, kan faglig ledelse og visionsledelse gå hånd i hånd. Det gælder både under kriser og i hverdagen.

Lotte Bøgh Andersen

Lotte Bøgh Andersen er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, samt VIVE. Hun er også leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Lotte Bøgh Andersen forsker i motivation, målopfyldelse, styring samt offentlig og privat ledelse. Herunder har hun beskæftiget sig med styringsparadigmer, værdier, ledelsestræning og lederidentitet.

Under corona-krisen har hun sammen med bl.a. Clara Siboni Lund sat fokus på offentlige lederes handlinger rettet mod at fremme organisatorisk resiliens under drastiske forandringer. De har undersøgt ledernes handlinger set fra både medarbejdernes perspektiv og ledernes eget perspektiv, og de kobler resiliensforskningen til såvel visionsledelse som faglig ledelse.

Clara Siboni Lund

Clara Siboni Lund er cand.scient.pol og ph.d.-studerende ved Kronprins Frederiks Center for Offentlige Ledelse. Hun forsker i offentlig ledelse med særligt fokus på ledelse af fagprofessionelle medarbejdere. I sin ph.d.-afhandling har Clara undersøgt, hvordan frontlinjeledere bedriver faglig ledelse, og hvilke organisatoriske- og lederkarakteristika der er relateret til at ledere lykkes med faglig ledelse. Under coronakrisen har Clara Siboni Lund ligeledes deltaget i centerets forskning om resiliens og interviewet en lang række ledere og medarbejdere om deres erfaringer fra krisen.

Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan kan du udøve ledelse med henblik på at skabe organisatorisk resiliens?

• Hvordan hænger visionsledelse og faglig ledelse sammen, og kan de bruges i sammenhæng?

• Hvordan tilpasser du din ledelse til hhv. krise og hverdag?

Signe Bjørg Lyck

Kan vi eksperimentere os til bedre mental sundhed i det digitale arbejdsliv?

Hør hvordan Future Work Lab gennem konkrete eksperimenter på arbejdspladser skaber ny viden og praktiske redskaber til at styrke den mentale sundhed i det digitale arbejdsliv.

Oplægget giver konkrete bud på simple tiltag, der styrker trivslen, og som er mulige at nå i den almindelige hverdag. Desuden præsenteres et bud på, hvordan eksperimenter kan bruges til at håndtere det digitale og fleksible arbejdsliv, som både giver os muligheder og udfordringer.

For Signe Bjørg Lyck skal forandringer ikke blot handle om smarte og nye buzzwords. Forandringer skal derimod gøre en forskel for mennesker.

Signe Bjørg Lyck

Signe Bjørg Lyck er uddannet cand.merc.psyk. og har mange års erfaring med forandringsprocesser og organisationsudvikling. Signe Bjørg Lyck er ansvarlig projektleder hos Future Work Lab. Future Work Lab er skabt på initiativ fra Finansforbundet og har til formål at skabe ny viden om og redskaber til at styrken den mentale sundheds i fremtidens digitale arbejdsliv gennem ni konkrete eksperimenter med virksomheder.

Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:

• Hvilke forandringer giver størst effekt på medarbejdernes mentale sundhed?
• Kan vi få energi af at lave vores arbejde?
• Hvordan kan jeg som leder bruge eksperimenter i min afdeling?

Thea Kølsen Fischer

Dansk virusdetektiv på overarbejde i Wuhan: Ledelseserfaringer fra et geopolitisk spændingsfelt

Var det en flagermus eller et udslip fra et laboratorie? Danske Thea Kølsen Fischer er professor i medicin og blev i 2020 udvalgt af WHO som én af 10 internationale eksperter, der skulle deltage i og lede den helt afgørende mission, der havde til formål at finde kilden til corona-pandemiens udbrud. Det ukendte virus dukkede op i Kina og spredte sig til hele verden med nærmest lynets hast. Følgerne var katastrofale, menneskeligt og økonomisk.

Thea Kølsen Fischer er forfatter til den nye, anmelderroste bog, Virusdetektiven (2021), og i dette højaktuelle foredrag vil Thea Kølsen Fischer tage os med på rejsen til det sted i verden, hvor det hele startede: I Wuhan i Kina. Holdet af eksperter fik adgang til Huanan Wet Market, som var forseglet, da mange af de tidligste Covid-19 tilfælde blev opdaget her. Eksperterne fik ligeledes adgang til det berømte, og af konspirations-teoretikere berygtede, Wuhan Institute of Virology såvel som flere af de hospitaler, hvor de første Covid-19 patienter blev indlagt. Thea Kølsen Fischer og resten af holdet talte med de læger og sygeplejersker, som behandlede de første Covid-19 patienter og slog alarm.

Men under missionen gik der politik i efterforskningen – og i forskningen! Storpolitiske interesser blev en trussel for det videnskabelige fokus. Forskerne forsøgte ihærdigt at holde sig til data, men omgivelserne brugte og misbrugte resultaterne. På Ledelseskonferencen vil Thea Kølsen Fischer stille skarpt på udfordringerne fra det geopolitiske spændingsfelt under arbejdet i Wuhan, og i særdeleshed i det efterfølgende arbejde med WHO-rapporten.

Foredraget giver bl.a. svar på følgende:

• Hvorfor er det relevant at forske i en pandemis udspring? Kan vi forvente nye pandemier, og kan de bremses i tide næste gang?
• Hvordan er det at være teamleder på en opgave med hele verdens øjne hvilende på sig, og hvad gør man, når der gå politik i forskning?
• Hvilke erfaringskompetencer og elementer fra det offentlige danske lederskab var brugbare i denne internationale kontekst? 

Thea Kølsen Fischer

Thea Kølser Fischer er dr.med., master i offentlig ledelse fra CBS, forskningschef og ledende overlæge på Nordsjællands hospital. Hun er professor i folkesundhed, virusinfektioner og epidemier ved Københavns Universitet samt tidligereleder af den nationale virusovervågning på Statens Serum Institut. Thea Kølsen Fischer er uddannet disease detective på Centers for Disease Control i USA og har stor erfaring fra efterforskningen af tidligere udbrud af infektioner rundt omkring i verden.