Ledelseskonferencen

Med deltagelse af 350-500 professionelle beslutningstagere jævnt fordelt over hele Danmark er Ledelseskonferencen et meget relevant – og eksklusivt sted for leverandører at være til stede med en stand.

Ledelseskonferencen sætter på forhånd et meget lavt maximum på 10 udstillere. Ved at holde antallet af udstillere nede sikres samtidig, at alle udstillere har gode muligheder for at komme i dialog med konferencedeltagerne.

Da udstiller-elementet ikke er en kerneydelse for Ledelseskonferencen er det organiseret mindre stramt end på andre konferencer. Udstillerne har således et passende område til rådighed, hvor alle er garanteret et cafebord (hvis det har interesse), det er tilladt at medbringe en roll-up og der er strøm (husk ekstra forlængerledninger for en sikkerheds skyld).

Dialogen med udstillerne – og udstillerne imellem – skal være en positiv oplevelse for alle. Derfor opfordrer vi udstillerne til at samarbejde om allesammen at få en rimelig placering – og ikke at fylde alt for meget i landskabet, så de øvrige føler sig klemt. Vi definerer således ikke på forhånd, hvordan standpladserne fordeles. Vi har tillid til, at det kan foregå i god ro orden (og nåja, så er der naturligvis et element af “først til mølle”). I øvrigt så forbeholder Ledelseskonferencen sig naturligvis ret til, at henstille til en udstiller om at flytte til en anden placering eller begrænse sit areal. Husk, at vi kun garanterer plads svarende til et cafebord.

Udover Ledelseskonferencens medarbejdere, så er personalet på Bygholm flinke og imødekommende og hjælper gerne udstillerne med praktiske spørgsmål.

Som udgangspunkt blander Ledelseskonferencen sig ikke i udstillernes indhold og udtryk. Vi ønsker dog, at konferencedeltagerne skal opleve udstillerne som et plus, hvorfor vi forbeholder os ret til at afvise udstillere, hvis vi skønner, at der er en god grund til dette.

Pris for en stand inkl. 1 person, frokost mv: 5.995 kr. + moms.
Pris for yderligere personer inkl. frokost mv: 1.295 + moms
Omdeling af materiale på samtlige borde: 990 kr. + moms*
* Hvis materialet skal ligge på bordene ved konferencens start, skal det være indleveret på konferencestedet senest aftenen før kl. 20.00. Alternativt er I velkomne til selv, at omdele materialet i frokostpausen efter forudgående aftale med os.