
Fra velfærdsstat over konkurrencestaten til den bæredygtige stat
Rasmus Willig vil skitsere overgangen fra en velfærdsstat over konkurrencestaten til den bæredygtige stat. De tre statsformer adskiller sig markant fra hinanden. Både velfærds- og konkurrencestaten er ideologiske statsformer, men om ikke længe vil vi se opkomsten af den bæredygtige stat, for forskerne har kun givet os 10 år til at stoppe vores massive C02 udledning. Det stiller voldsomme nye krav til alle professioner og institutioner, hvis det skal lykkes. I sit tankevækkende or yderst relevante foredrag vil Rasmus Willig bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvilke ledelsesmæssige forhindringer er mest vanskelige, og hvordan kommer vi i mål?
- Hvis den bæredygtige stat hviler på et naturvidenskabeligt faktum, hvorfor handler vi så ikke nu?
- Hvad svarer du dine børn, når de stiller vor tids mest kritiske spørgsmål? Nemlig, hvorfor gør du ikke noget, så jeg også har en mulighed for at selv at få børn?
Rasmus Willig
Rasmus Willig er ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Han er leder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed samt
tidligere formand for Dansk Sociologforening. Rasmus er en af arkitekterne bag Politikens kritiker- og debattørskole, og han skriver i dag for bl.a. for Dagbladet Information og tidligere Kristelig Dagblad.
Rasmus Willig er forfatter til en lang række bøger kendte bøger, og har bl.a. skrevet Til forsvar for kritikken (2017), Umyndiggørelse (2009), Kritikkens U-vending (2013) og Afvæbnet kritik (2016), Hvad skal vi svare (2017, m. Vetlesen) samt den seneste bog Flexisme (2018, m. Ejrnæs). Rasmus har desuden redigeret og skrevet introduktion til flere bøger, herunder Axel Honneth, Behovet for anerkendelse (2003), Axel Honneth, Kamp om anerkendelse (2006), (2005) Social patologier (2005, m. Marie Østergaard) og Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration (2014).