Christian Ørsted

Fatale forandringer

Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Foran­dringer har aldrig været mere uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det, vi har lært om forandringer og forandringsle­delse de seneste årtier, er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater? Vi er nødt til at blive bedre til at håndtere forandringer. Meget af det, vi gør i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget, der alligevel ikke nytter noget eller bare er noget, der skal overstås, som en undtagelse. Foran­dringer er ikke en undtagelse mere. Det er hverdag.

I dette højaktuelle foredrag tager ledelsesekspert Christian Ørsted udgangspunkt i sin seneste bestsellerbog, Fatale forandringer. Bogen giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for alle, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv, og som ønsker nye perspektiver til at løse nutiden og fremtidens store udfordringer.

Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er forandringer så svære?
  • Hvordan gør man modstand til en ressource for at lykkes med forandringer?
  • Hvordan leder man i en stadigt mere uforudsigelig verden?

Christian Ørsted

Christian Ørsted er cand. merc., ledelsesrådgiver og forfatter. Han har i mere end 20 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder, herunder LEGO, Novo Nordisk, Coca-Cola og Ørsted (tidl. DONG Energy). Christian er desuden kendt som ledelsesekspert fra bl.a. TV2 News, DR2 Deadline, Aftenshowet og Dagbladet Børsen og fast klummeskribent på Berlingske Business. Christian er forfatter til bestsellerne Livsfarlig ledelse (2013) og Fatale forandringer (2020) samt fagredaktør på den danske udgave af Amy Edmondsons seneste bog Den frygtløse organisation (2020). Følg Christian på twitter @christianorsted og se mere på www.christianorsted.dk