Nytænk din arbejdsplads: Hvordan tiltrækkes, udvikles og fastholdes medarbejdere på tværs af generationer??

I det glohede arbejdsmarked vi befinder os i, hvor næsten 40%, ifølge Dansk Arbejdsgiverforening, har skiftet arbejdsspor det sidste år, vægtes den svære kamp om at tiltrække, udvikle og fastholde de bedste medarbejdere i dag endnu højere på mange arbejdspladser. Mange ledere ønsker at kunne trykke på ”fast forward to normal” knappen, så tingene bliver som vi kendte dem fra før pandemien. At det ikke kommer til at ske, er tydeligt for de fleste. I dag kalder en verden med uforudsigelige tider på uforudsigelige svar, og lige nu er det vigtigere end nogensinde før at gentænke, hvordan vi skaber det meningsfulde fællesskab og det idealistiske ”tilhørsforhold til arbejdspladsen”. Den bedste måde at forudsige fremtidens attraktive arbejdsplads er imidlertid ved at skabe den selv – men hvordan?

I dette foredrag deler Caroline Hart Sehested, vært på TEDxCopenhagen Future of Work, CEO for FutureTalent, og tidligere People & Organisation Director i Novo Nordisk, ud af sine mange års erfaring med at nytænke og skabe attraktive, meningsfulde, engagerende, udviklende arbejdspladser, som dygtige medarbejdere nu og i fremtiden gerne vil være en del af og bidrage til. Arbejdspladser hvor der er gode tilhørsforhold via tillid, tryghed og trivsel. Caroline Hart Sehested kommer også ind på, hvordan du som leder kan udnytte værdien af en flergenerations-arbejdsstyrke, som i 2025 kommer til at bestå af 27% fra Generation Z. Hvad ved vi, hvad er lederens rolle, og hvordan gør vi? Caroline Hart Sehested har stor erfaring på netop disse områder og har bl.a. samarbejdet med IBM, Google, Academy, Microsoft, SDU: https://www.futuretalent.dk

Foredraget giver dig bl.a. svar på følgende:

  • Hvilke store arbejdstrends er vi nødt til at kende for at forstå og skabe den attraktive arbejdsplads?
  • Hvordan skaber du som leder det bedste tilhørsforhold via tillid, tryghed og trivsel, og hvordan kan du bruge værdien af flergenerations-arbejdsstyrken succesfuldt?
  • Hvordan tiltrækker, rekrutterer og udvikler vi de bedste medarbejdere i dag og endnu vigtigere, hvordan sikrer vi, at de bliver i lang tid?

Caroline Hart Sehested

Caroline Hart Sehested Caroline har en Master’s Degree fra Copenhagen Business School i Management of Innovation and Business Development og har været udstationeret til Manila og USA. Hun er stifter og CEO i firmaet FutureTalent.dk, som rådgiver virksomheder om, hvordan man tiltrækker, udvikler og fastholder de bedste medarbejdere både i dag og i fremtiden. Med mere end 15 års ledererfaring indenfor shipping, energisektoren og pharma-industrien, er Caroline kendt som en pioner indenfor People agendaen og har drevet innovativ og bæredygtig forandring for mange virksomheder bl.a. i Novo Nordisk, hvor hun var Global People & Organisation Director. Caroline er derudover en aktiv foredragsholder, Board Member, facilitator for Executive netværk, og du kender hende måske allerede fra hendes værtsrolle på TEDxCopenhagen Future of Work, hvor hun interviewer danske og internationale top erhvervsledere.