Ledelse på tværs af generationer: Hvad kan vi lære af de unge om fremtidens arbejdsliv?
Vi står midt i et paradigmeskifte, når det gælder fremtidens arbejdsplads og ledelse. Og de unge generationer viser vejen. De har en ny tilgang til hvad og hvornår et arbejde er – og ikke mindst, hvad de vil med det. Det udfordrer eksisterende organisationsformer, arbejdsgange og ledelsesstile. Hvad kan vi lære af de unge – og hvordan skabes og ledes meningsfulde arbejdsfælleskaber på tværs af generationer?
De unge er opdraget til ligeværd og forhandling. Og til at udtrykke kreativitet og følelser. De er drevet af mening, formål, frihed og et ønske om at forbedre verden. De stiller nye krav til arbejdsmiljø, hierarki og work-life balance. De er fællesskabsorienterede – og sårbare og robuste på nye måder.
I dette tankevækkende og oplysende foredrag får du indblik i alle generationers særtræk, styrker og skyggesider med særlig fokus på de unge. Og du får konkrete værktøjer til, hvordan I hos jer kan omforme generationskløften til et generationsløft ved at se generationsdynamikken som en gave.
Foredraget giver bl.a. svar på følgende:
- Hvem er Z’erne, hvorfor er de anderledes – og hvad kan vi lære af dem?
- Hvilken organisationsform og ledelsesstil passer bedst til Z’erne – og hvordan tiltrækkes og motiveres de?
- Hvordan kan I forvandle generationskløften i jeres organisation til et generationsløft?
Emilia van Hauen
Emilia van Hauen er sociolog (cand.scient.soc. fra KU), HD(A), international foredragsholder & TEDx speaker og forfatter til syv bøger, heraf tre bestsellere samt professionelt bestyrelsesmedlem (CBS Bestyrelsesuddannelse med udmærkelse fra 2015), kommentator og trendrådgiver. Hun har igennem mere end 25 år specialiseret sig i de unge generationer, køn & diversitet, samt moderne fællesskaber og er aktuel med bestselleren Generationen der skal redde verden … med lidt hjælp fra os andre: Forstå hvordan de unge Z’ere skaber vores fremtid (Gyldendal, 2024, 4. oplag). Ambassadør for UNICEF og Girltalk og mor til 3 voksne sønner. www.emiliavanhauen.dk