Den uperfekte leder
I store dele af litteraturen om ledelse, såvel som i vores egne lederhoveder, er der skabt en forestilling om lederen som den klogeste og mest fremsynede. Den der har overblikket, ser alt, og kan tænke sig til de bedste løsninger. Desværre er det sjældent det, der kendetegner os mere gråtonede ledere. Os, der ikke står i spidsen for de store reformer, men som det meste af tiden henter vand til dem, der får mest sollys. De fleste af os er uperfekte ledere, der falder i benspænd, som er ret så menneskelige. Det betyder ikke, at vi er fortabte. Vi skal blot bruge lidt mere tid på at være til stede, hvor vi er, og ikke springe fra tue til tue, og så skal vi lade andre hjælpe os på vejen. Og, vigtigst af alt, gøre op med idealet om at blive perfekt. Vi skal selvfølgelig ikke bare sjuske eller klynke. Men vi skal være mere realistiske i vores blik på ledelse, og forstå at ledelse ikke kun handler om mennesker, men at det mere præcist handler om mennesker, der leder andre mennesker.
James Høpner
James Høpner har mange års ledelseserfaring og er efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Han er derudover bestyrelsesformand på Gotvedinstituttet og forfatter til en række bøger og artikler om ledelse, modstillinger og meningsskabelse. Blandt andet bøgerne, Modstillinger i ledelse (2017),
Meningskabelse, organisering og ledelse (med Sverri Hammer, 2019) samt senest den anmelderoste bog, Den uperfekte leder – meningsskabelse og benspænd i en verden på farten (2021), som har modtaget fem stjerner i Børsen.
Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:
• Hvilke forestillinger bærer vi ledere rundt på – og som ofte ligger et godt stykke fra de flestes hverdag?
• Hvilke typiske benspænd forhindrer os i at være de perfekte ledere, som vi stræber efter at være?
• Hvordan kan vi leve et bedre liv som uperfekte ledere ved at gøre op med idealerne, være mere nærværende og lade andre komme til fadet?